Hård hud: årsager, stadier, behandling

Hård hud og ligtorne er nogle af de mest almindelige fodlidelser. Hård hud på fødderne er generelt forårsaget af sko, der passer dårligt, at man ikke bruger strømper i skoene eller at man går barfodet, hvilket fører til øget friktion og hærdning af huden. Det mest almindelige sted for dannelse af hård hud er under forfoden eller hælen grundet ujævn fordeling af vægt. I nogle tilfælde, selvom det er sjældent, forårsager en hudanormalitet dannelsen af hård hud.

Hvis du har en fodanormalitet (platfod, unormal gang), en foddeformitet (knyst, etc.), hvis din hud mangler elasticitet, eller hvis du har et arbejde, der kræver, at du står eller går meget, har du sandsynligvis større risiko for at udvikle hård hud. Kvinder er mere udsatte for hård hud, delvist fordi de oftere end mænd har tendens til at gå i mindre behageligt fodtøj, som høje hæle. Hård hud dannes ikke kun på fødderne. Musikere som guitarister eller violinister har tendens til at udvikle hård hud på fingerspidserne eller hagen på grund af den friktion fra instrumentet. Det samme gælder, hvis du bruger manuelt værktøj i længere tid ad gangen, eller hvis du dyrker vægtløftning.

Symptomer på hård hud er blandt andet:

• Tørhed
• Flaget eller voksagtigt udseende
• Fortykning af huden, der fører til buler
• Ru hud
• Lettere ømhed (men ikke smerte) ved tryk

Da ligtorne og hård hud minder meget om hinanden og er tæt forbundet, kan det være vanskeligt at skelne mellem de to tilstande. Dog er der her nogle tips, som kan hjælpe dig med at finde ud af, om det er hård hud eller en ligtorn du kan se og mærke:

• Hård hud er som regel spredt over en større overflade end ligtorne, somhar tendens til at være mindre.
• Hård hud kan have mange forskellige former, hvorimod ligtorne som regel er runde og tydeligt afgrænsede.
• Hård hud er som regel ikke smertefuldt, hvorimod ligtorne kan være smertefulde ved tryk.
• Ligtorne har en tydelig, hård midte, nogle gange omsluttet af betændt hud.

Hård hud udvikler sig som regel på fodsålerne, håndfladerne, og knæene. Ligtorne forekommer ofte på ikke-vægtbærende dele af huden.

Det yderste lag af huden består primært af celler, der kaldes keratinocytter. Det er særlige hudceller, der producerer keratin, som er en substans, der danner en hård overflade. Denne overflade hjælper med at beskytte din krop mod påvirkninger fra det omgivende miljø, som varme, UV-stråling eller infektioner. Hård hud er et resultat af en øget produktion af keratin (hyperkeratose), hvilket er kroppens forsøg på at beskytte sig selv mod friktion eller tryk.

Hård hud opstår på grund af den måde vi står og går på. Når vi går overfører kropsvægten fra hælen til forfodens fodballe. Huden er tykkest ved disse to områder, for at kunne modstå trykket. For at bekæmpe det overdrevne tryk i de områder bliver huden tykkere i form af hård hud (eller ligtorne). Dannelse af hård hud kan beskrives som kroppen reaktion på den friktion, der opstår ved, at huden gnider mod en knogle, en sko eller jorden.

Som beskrevet ovenfor er hård hud et større område med tyk, hård hud på dine fodsåler eller i din håndflade. Hård hud kan være et symptom på underliggende problemer, som knogleanormaliteter, ukorrekt gang eller upassende fodtøj. Din hudtype kan også være en risikofaktor for udvikling af hård hud, da personer med tør og dermed mindre smidig hud har større tendens til at danne hård hud. Alder kan også være en risikofaktor, da fedtindholdet i huden har tendens til at blive mindre med tiden, hvilket gør huden mindre fleksibel. Derfor er der større sandsynlighed for, at ældre mennesker danner hård hud på fodballerne.

De mest almindelige årsager til hård hud er højhælede sko og fodtøj, der passer dårligt. Faktisk kan sko, der er for høje, har for høje svange, hårde såler eller lædersåler i stor grad påvirke vægtfordelingen på fødderne og dermed skabe problemområder, der har større sandsynlighed for at udvikle hård hud som reaktion på dette uønskede tryk. Hvis det er tilfældet for dig, bør du forsøge at begrænse brugen af disse sko så meget som muligt.

Uvant motion eller længere stående perioder kan også forårsage dannelse af hård hud, såvel som ikke at bruge strømper eller slet ikke bruge fodtøj. Derfor bør du, hvis muligt, undgå de situationer.

Men gode tilpassede sko forhindrer ikke nødvendigvis, at du ikke vil opleve hård hud. Dit arbejde kan være en risikofaktor. Fag med stor risiko for at danne hård hud er blandt andet postbud, sygeplejerske, tjener eller stewardesse.

Hård hud er ofte ikke alvorligt, men kan forårsage ubehag og er ikke æstetisk tiltalende. Det kan behandles hjemme med lidt tålmodighed. Det første du bør gøre er at blødgøre huden for at gøre fjernelsen af den hårde hud nemmere. Dette kan gøres ved at sætte det berørte område i blød i varmt sæbevand. Du kan også bruge Epsomsalt, eksfolierende cremer eller endda natron. COMPEED^® plastre til hård hud vil være en fremragende hjælp, da de skaber et fugtigt beskyttende miljø i en længere periode og samtidig giver trykaflastning og reducerer ubehag eller smerte, hvis du oplever noget i den retning. Når din hårde hud er blevet blød, kan du vælge at fjerne den med en pimpsten eller en fodfil. Bemærk, at du muligvis er nødt til at eksfoliere flere dage i træk for at få tilfredsstillende resultater. Lad være med at forhaste dig og vær ikke for voldsom, når du filer den hårde hud væk. Undgå også at bruge skarpe genstande som barberblade til at fjerne eller reducere hård hud, da du kan beskadige din hud og dermed skabe et adgangssted for infektioner.

Alle typer behandling bør følges af forebyggende tiltag for at reducere trykpunkter og forhindre hård hud i at opstå igen. Dette kan blandt andet være brug af beskyttende såler eller indlæg. Brug af tykke sokker kan også hjælpe. Indlæg speciallavet af en ortopæd kan hjælpe, hvis du har en underliggende fodderformitet. Ved hård hud på hænder bør man bruge polstrede handsker, når man bruger værktøj.

Selvom hård hud som regel ikke er alvorligt, bør du søge lægehjælp, hvis den hårde hud bliver betændt eller smertefuld. Hvis du har ufølsom hud på grund af dårlig blodcirkulation, diabetes eller nerveskader, bør du også tale med en læge, før du behandler din hårde hud.

Hvis du er bekymret over, hvor ofte den hårde hud kommer tilbage, kan du tale med din læge eller en fodterapeut for at udelukke eller opdage fodanormaliteter, som deformiteter, strukturmæssige anormaliteter i knoglerne, dårlig placering af knogler i forhold til hinanden eller unormal gang. I disse tilfælde kan specifik polstring eller korrigerende indlæg måske hjælpe dig med at forhindre, at hård hud/ligtorne kommer igen, ellers kan kirurgi i sjældne tilfælde være nødvendigt.

Ønsker du at vide mere om, hvordan du behandler din hårde hud, kan du læse mere her.