Compeed

Vabler: det her skal du vide

Vabler: det her skal du vide Vabler: det her skal du vide Vabler: det her skal du vide

Friktionsvabler: En meget almindelig, men ofte meget invaliderende skade på huden; det her skal du vide, og sådan kan vi hjælpe dig.

Uanset om du er en ivrig langdistanceløber, tager afslappede vandreture, generelt går eller står meget på arbejde eller har købt et nyt par sko, der passer dårligt, har du sandsynligvis oplevet at have en smertefuld vabel på dine fødder.

Dette skal du vide om denne almindelige fodskade.

Hvad er en vabel?

Kort sagt er en vabel en lomme med væske mellem de øverste lag hud. De mest almindelige årsager til dannelse af vabler er friktion, frost, forbrændinger, infektion eller ætsninger. Vablen rejser sig fra de øverste lag hud med det formål at beskytte og trykaflaste lagene længere nede og give vævet tid til at hele. Afhængigt af hvad der forårsager dem, er vabler fyldt med serum/plasma, blod eller pus.

De mest almindelige typer vabler er friktions-, varme-, frost- og blodvabler.

  • Friktionsvabler:Dette er den mest almindelige type vabel. Disse vabler er typisk forårsaget af irritation på grund af konstant gnidning eller tryk. Friktionsvabler opstår som regel på fødderne, f.eks. hvis dit fodtøj ikke passer helt, og irriterer den sarte hud på tæer og hæle i længere perioder. På samme måde kan det give vabler, hvis du bruger værktøj som en rive eller en skovl uden at bruge handsker, da håndtaget bliver ved med at gnide mod din hånd.
  • Varmevabler: Timingen for dannelsen af vabler er nyttig ved kategorisering af vabler. Hvis vablen dannes med det samme, er den forårsaget af en 2. grads forbrænding. Hvis der derimod først dannes vabler et par dage efter hændelsen, er det en 1. grads forbrænding.
  • Frostvabler: Disse vabler er forårsaget af forfrysninger. På samme måde som varmevablerne er de en forsvarsmekanisme, der tages i brug for at beskytte hudlag længere inde mod temperatur-relaterede skader.
  • Andre typer vabler: Nogle sygdomstilstande kan forårsage andre typer vabler. Disse sygdomstilstande omfatter eksempelvis: allergiske reaktioner, skoldkopper (små vabler), herpes (klynger af vabler), bulløs impetigo, eksem, dyshidrose (mange små, gennemsigtige vabler) etc.

Hvordan opstår friktionsvabler?

Det er mekaniske skader, dvs. at de forekommer på grund af for stor forskydningskraft mellem hudens overflade og resten af kroppen. Det hudlag, der er mest modtageligt for forskydningskraft, er det lag, der hedder stratum spinosum. Når dette lag trækkes væk fra det underliggende væv, siver der plasmalignende væske ud af cellerne, og det begynder at fylde mellemrummet mellem disse to lag (stadie 3). Væsken fremmer ny vækst og regenerering. Hvis du ikke passer på, brister overfladen, og så siver der plasma ud af vablen (stadie 4). Til sidst vil vablens overflade forsvinde helt (stadie 5). I de sidste to stadier vil der være større risiko for infektion.

Hvad sker der derefter?

Efter 24 timer begynder nye hudlag at blive dannet under overfladen. Efter to dage vil et nyt hudlag være synligt, og efter fem dage vil et nyt øvre hudlag tydeligt kunne ses.

Under denne helingsproces reabsorberes væsken i vablen af det underliggende væv, og hævelsen forsvinder.

Smertefulde vabler i håndfladen eller under fødderne er ofte forårsaget af væv, der forskydes i de dybere hudlag. Disse lag befinder sig tæt på nerveenderne, hvorved der opstår større smerte.

Smertefulde vabler i håndfladen eller under fødderne er ofte forårsaget af væv, der forskydes i de dybere hudlag.

Er de nemme at diagnosticere?

Du kan diagnosticere en vabel ganske enkelt ved at undersøge den. Hvis du ser en boble, der føles svampet og generelt er smertefuld at røre ved, og hvis den er på et sted, der for nylig kan være blevet irriteret ved tryk eller friktion, er det sandsynligvis en vabel.

Hvordan behandler man vabler på fødderne?

Som beskrevet ovenfor vil vabler i de fleste tilfælde hele af sig selv på nogle få dage. Der vil blive dannet et nyt lag hud under vablen, og det øverste lag af vablen vil skalle af. Du bør ikke tømme/punktere vablen, da der er en risiko for infektion, og det forstyrrer kroppens metode til at hele et sår. Hvis du gerne vil vide mere om behandling af friktionsvabler kan du læse mere her.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte din læge. Klik her for at finde ud af, hvornår du bør kontakte din læge.

Tag en vabel alvorligt

Hvis du ikke passer på og bliver ved med at udsætte området for tryk eller friktion, kan du forsinke helingen med adskillige uger. Vedvarende friktion kan slide den tynde overflade væk, så vablen går i stykker og væske siver ud, hvilket medfører en risiko for infektion eller dybere sår. Hvis irritationen er mild, kan vablen hele på trods af vedvarende irritation, hvorefter der til sidst vil danne sig hård hud.

Bør du kontakte din læge?

Selvom vabler kan være et smertefuldt irritationsmoment og gøre hverdagen besværlig, vil de i de fleste tilfælde ikke føre til yderligere helbredsmæssige problemer. Dog kan der være årsager til, at du bør kontakte din læge for at få hjælp:

  • Vablen ser betændt ud, der kommer pus ud af vablen, eller området omkring vablen er rødt, hævet, varmt eller meget smertefuldt;
  • Du har feber;
  • Du har adskillige vabler, og du kan ikke finde ud af, hvad årsagen er;
  • Du har helbredsproblemer som kredsløbsproblemer eller diabetes.

Hvordan forhindrer man friktionsvabler?

Det vigtigste er at fjerne kilden til friktionen. Dette kan gøres på flere måder:

På fødderne: brug behageligt fodtøj, der passer korrekt (ikke for stramt og ikke for løst) og brug rene (og tørre) strømper. Hvis dine sko passer dårligt eller er for stive (som f.eks. høje hæle), er der større risiko for vabler på dine fødder. Fugtig hud har nemmere ved at få vabler, så det kan være en god idé at bruge strømper, der er gode til at lede fugt væk, eller skifte strømper ofte. Hvis du har tendens til at svede meget, kan brugen af talkumpulver også hjælpe. Hvis du motionerer eller dyrker sport, bør du bruge specialdesignede strømper, der hjælper med at reducere fodsved eller friktion. Desuden skal vandrestøvler være tilstrækkeligt gået til, før man bruger dem på en længere tur.

Anvendelse af forebyggende løsninger som tape, polstring eller plaster på problemområder (baseret på personlig erfaring) kan forhindre vabler i at opstå. Du kan også bruge indlæg til at forhindre friktion, der påføres på indersiden af skoene. Indlæggene vil holde sig på plads i længere tid både gennem skift af strømper og såler.

På hænderne: Afhængigt af både dit arbejde samt interesser har du større eller mindre risiko for at udvikle vabler på hænderne. Hvis du bruger værktøj eller laver manuelt arbejde, bør du kunne forhindre de fleste vabler ved at bruge handsker. Det samme gælder, hvis du dyrker en sportsgren som, inkluderer et bat, en ketsjer, en kølle etc. Ved andre sportsgrene som gymnastik, vægtløftning eller roning kan du effektivt forhindre vabler ved at påføre tape på hænderne. Desuden kan brug af talkumpulver til at reducere friktion være en fordel, både alene eller kombineret med handsker. Husk dog, at talkumpulver også absorberer fugt, hvilket man skal være opmærksom på længerevarende aktiviteter.

Hvilke COMPEED®-produkter kan hjælpe?

Sortimentet af COMPEED® vabelplastre byder på et bredt udvalg af ekspertløsninger, der hjælper med at forhindre dannelsen af vabler samt kan fremskynde helingsprocessen for vabler af forskellig størrelse eller form. Plastrene indeholder en aktiv hydrokolloidgelteknologi, der ud over at give trykaflastning giver øjeblikkelig smertelindring og skaber et sikkert og beskyttende miljø, hvor vablen kan hele. En nylig klinisk undersøgelse viste, at COMPEED® vabelplastre var bedre til at give øjeblikkelig smertelindring og ekstra trykaflastning end almindelige plastre og reducere helingstiden sammenlignet med almindelige plastre. COMPEED® vabelplastre var også førende inden for brugertilfredshed.

Ud over plastre omfatter vabelsortimentet fra COMPEED® også en antivabelstift, der er udviklet specielt til at reducere friktion på følsomme steder og dermed hjælper med at forhindre dannelsen af vabler.

Referencer

1

Friction blisters Pathophysiology, prevention and treatment. Knapik JJ1, Reynolds KL, Duplantis KL, Jones BH. Sports Med. 1995 Sep;20(3):136-47.