Vabler

Lad ikke sportsvabler holde dig tilbage

4 min read
Lad ikke sportsvabler holde dig tilbage Lad ikke sportsvabler holde dig tilbage Lad ikke sportsvabler holde dig tilbage

Uanset hvilken sport du kan lide, er der ikke noget, der bør forhindre dig i at opnå dine personlige mål. Desværre kan noget så småt som en vabel på foden gøre det. Og det sker ofte, selv for topatleter. Vabler kan påvirke din koncentration, forværre din ydeevnem og forårsage overbelastningsskader på dine knæ og ankler.

Vabler forårsaget af løb

Forestil dig, at du er ude og løbe en tur. Vejret er perfekt, og du har det skønt. Du kan måske endda slå din rekord den her gang. Men pludselig kan du mærke en lille, men skarp smerte under din fod. Du er med det samme klar over, at det er starten på en vabel. Måske er dine nye strømper for tykke eller måske er dine fødder opsvulmede på grund af varmen. Det eneste, du er sikker på er, at din løbetur er slut. Det er altid bedst at behandle vablen så hurtigst muligt for at forhindre, at smerten bliver værre.

Sportsrelaterede vabler

Sportsrelaterede vabler opstår, hvis din fod glider eller flytter sig, så der opstår friktion i din sko, når du løber eller dyrker andre atletiske aktiviteter. Der dannes væske mellem de irriterede hudlag, hvilket skaber den smertefulde boble. Vabler udvikles meget hurtigt og kan være flere dage om at hele. Hvis de brister, kan de blive inficerede og gøre smerten endnu værre, og forsinke helingen yderligere.

Vabler kan påvirke hvem som helst, uanset om du er atlet, sportsentusiast eller bare har et mål om at komme i god form. Aktiviteter som løb, vandreture, fodbold, bjergklatring eller dans kan alle forårsage vabler på hvilken som helst del af foden. Fra oversiden af tæerne (og mellem dem) til bagpå hælen kan vabler forhindre dig i din fremgang, og det er det sidste, du har brug for. Men den situation kan undgås.

Forebyggelse af sportsvabler

Der er heldigvis forholdsregler, du kan tage for at undgå at få en vabel. Hvis du bemærker røde pletter på dine fødder efter træning eller en løbetur, kan det være dine ‘hot spots’ eller de steder, der har tendens til at udvikle vabler. Dæk dem med et vabelplaster eller prøv Compeeds antivabelstift – det er en god idé altid at have et nødhjælpssæt i din sportstaske. På den måde kan du forebygge vabler, før de opstår.

Sko der passer dårligt, er for stramme eller for store, øger friktionen på fødder og tæer. Du bør hvis muligt have et par ekstra sko med dig, når du træner. Hvis du mærker et tegn på, at en vabel er på vej, kan du skifte sko eller bruge en antivabelstift på det ømme område. På den måde vil din træning ikke blive afbrudt. Svedige fødder skaber den friktion, der fører til vabler, så prøv at holde dine fødder tørre ved hjælp af fodpudder eller skift strømper jævnligt.

Behandling af sportsvabler

Når du får en vabel, bør du handle med det samme for at minimere smerte og maksimere helingen. Efter du forsigtigt har renset området, skal du påføre et særligt vandtæt vabelplaster for at beskytte vablen mod bakterier og snavs. Prøv at undgå at gå i noget, der skaber tryk eller friktion på såret. Du bør aldrig bevidst prikke hul på en vabel, men hvis den brister, skal den renses med mildt sæbevand, sættes i blød i et fodbad med salt i 10 minutter, hvorefter du påfører et nyt vabelplaster. Når smerten er under kontrol, kan du komme tilbage på rette kurs frem mod dine mål.