Vabler

Sådan behandles en friktionsvabel

4 min read
Sådan behandles en friktionsvabel Sådan behandles en friktionsvabel Sådan behandles en friktionsvabel

Vabler heler ofte af sig selv uden behandling. Ny hud bliver dannet under det påvirkede område og væsken reabsorberes. Den væskefyldte vabel holder den underliggende hud ren, hvilket forhindrer infektion og fremmer heling. Hvis man bruger en ispose på stedet, kan det midlertidigt hjælpe med at reducere hævelse og ubehag. Vabler kan være meget smertefulde, så behandling med et særligt vabelplaster som COMPEED® Vabelplaster kan hjælpe, da trykaflastningen letter trykket, hvilket reducerer smerten.

Det primære formål med behandlingen bør være at forhindre forværring af læsionen, reducere ubehag, fremme heling og forhindre infektion. Brug af et COMPEED® Vabelplaster hjælper med at skabe det optimale helende miljø ved at absorbere overskydende væske og hjælper med at fremme kroppens naturlige sårhelingsproces.

Det primære formål er at holde vablen intakt så længe som muligt, fordi huden fungerer som en naturlig beskyttelse mod infektion. Men hvis smerten fortsætter eller du mistænker en infektion, bør du søge læge.

Find ud af hvilket stadie din vabel er i

Det første du skal finde ud af er, hvilket stadie din vabel er i. Tag et nærmere kig på overfladen af din vabel. Er den intakt, revnet eller helt væk?

Hvis overfladen er intakt: For at forhindre yderligere beskadigelse skal du reducere friktion eller gnidning på vablen. Rengør området nøje og påfør et plaster. Det anbefales at bruge særlige vabelplastre (se figur) i stedet for almindelige plastre. De særlige vabelplastre, som COMPEED® Vabelplaster, beskytter vablen bedre da de hæfter kanten af plasteret sikkert til huden, hvilket forhindrer smertefuld friktion. Du skal bruge den rette størrelse plaster og afhængigt af, hvor din vabel er placeret (tå, hæl, etc.), kan du også vælge specielt formede plastre. Særlige vabelplastre, som COMPEED®s hydrokolloidgel-baserede plastre, giver bedre trykaflastning og vil derfor, ud over at lindre smerten, effektivt isolere vablen fra kilden til friktion.

Det primære formål er at holde vablen intakt så længe som muligt, fordi huden fungerer som en naturlig beskyttelse mod infektion.

Hvis din vabel er revnet eller overfladen er helt væk: Din vabel skal behandles med desinfektionsmiddel for at forhindre infektion. Hvis du ikke har adgang til desinfektionsmiddel, bør du som minimum rense din vabel med saltvandsopløsning eller rent løbende vand. Når du har gjort det, er den bedste fremgangsmåde at dække den drænede vabel med en ren forbinding. I så fald er hydrokolloidplastre meget velegnede. De vil give bedre trykaflastning og dermed lindre smerte i dette meget sensitive område. De skaber ligeledes et beskyttende og fugtigt miljø, der giver mulighed for hurtigere heling af vablen. Disse plastre påvirker den eksponerede bund af vablen for at stimulere heling udefra, og desuden er de trykaflastende og vandtætte, så de er bedre end normale plastre.

Hvor ofte bør du skifte plaster?

Hvis du bruger almindelige plastre, skal de skiftes, når de er tydeligt beskidte på grund af væske fra vablen, snavs eller vand fra omgivelserne (f.eks. bruser, regn, etc.). Afhængigt af mange faktorer kan du være nødt til at skifte plaster hver time eller måske bare en gang om dagen. Omvendt er vabelplastre med hydrokolloidteknologi, som dem i sortimentet fra COMPEED®, vandtætte.

Ved vabler hvor overfladen er helt væk, skal særlige vabelplastre som COMPEED® Vabelplaster kun skiftes, hvis det begynder at falde af, eller hvis den hvide boble, der dannes af vablens væske under plastret, når kanten af plasteret. Det er helt fint at lade et hydrokolloidplaster sidde i flere dage. Ved intakte vabler lader man plastre fra COMPEED® sidde, indtil plastrets kanter begynder at løsne sig. De kan blive siddende i adskillige dage. Modstå fristelsen til at fjerne dem tidligere så vablen får tid til at hele.

Bør man prikke hul på en vabel?

Anbefalet til dig
Vabler

Sådan behandler du vabler på fødderne

Selvom det for ikke længe siden var normal praksis, anbefales det ikke længere at prikke hul på en vabel, da det kan forårsage en infektion. Men hvis en vabel er stor, smertefuld eller sandsynligvis vil blive udsat for yderligere irritation, kan det være bedre at prikke hul på den for at lindre smerte eller forhindre utilsigtet ødelæggelse af overfladen. Det er vigtigt at rengøre såret med desinfektionsmiddel eller saltvand for at undgå en infektion. Når såret er blevet renset, kan man bruge et COMPEED® Vabelplaster til at hjælpe med at forsegle såret, så man reducerer risikoen for yderligere infektion og hjælper med at fremskynde helingsprocessen.

Hvis du er bekymret for en mulig infektion, bør du søge lægehjælp. De tegn på infektion, som du skal kigge efter, er:

  • Pus: gult og tykkere end normal væske fra en vabel;
  • Øget smerte, hævelse, rødme, varme;
  • Røde striber, der går ud fra vablen (søg lægehjælp).