Vabler

Sådan forhindrer du vabler, når du vandrer

3 min read
Sådan forhindrer du vabler, når du vandrer Sådan forhindrer du vabler, når du vandrer Sådan forhindrer du vabler, når du vandrer

Der er intet som at vandre ude i det fri. Den smukke natur, den friske luft, fred og ro. Det er ingredienserne til et skønt eventyr. Men ikke alle vandreoplevelser er ens, og det er vigtigt at forberede sig. Det omfatter planlægning af din rute, pakning af kort, vand, mad og et par lette lag tøj. Hvis du er meget ivrig, kan du måske endda gå et par gange rundt i nabolaget med din rygsæk for at øve dig. Når du har gjort det, er du klar til at tage afsted, men hvad med dine fødder?

Det er godt for sjælen med en frisk vandretur i skoven, men det er hårdt for dine fødder, og en fodskade kan ødelægge hele turen – både for dig og alle andre involverede. En af de mest almindelige fodskader på en vandretur er en vabel. Selvom en vabel måske ikke lyder som noget særligt, bør man ikke tage for let på dem. Hvis du ignorerer dem, vil det bare give flere smerter.

Forebyggelse af vabler på vandreture

Bare rolig, der er et par ting, du kan gøre for at forhindre vabler i at blive dannet. Det første og vigtigste, du kan gøre er at vælge den rette vandrestøvle til dine fødder og til typen af vandretur, du skal på. Når du køber vandrestøvler, er det afgørende, at de passer godt. Dine tæer skal have masser af plads til at bevæge sig, og der skal være god støtte til dine ankler. Støvlen skal passe godt omkring fodballen og holde din hæl på plads. En hæl der svupper i støvlen, er den primære årsag til vabler på en vandretur. Prøv altid vandrestøvler på med dine vandrestrømper for at få en ordentlig fornemmelse af komfort og pasform. Vi anbefaler særlige syntetiske strømper, der er åndbare og leder fugt væk fra foden. Sørg for, at dine strømper passer godt, og ikke bevæger sig, når du går.

Anbefalet til dig
Vabler

Hvordan behandler man vabler forårsaget af vandresko?

Vandrestøvler findes i mange stilarter, højder og materialer, og den bedste kombination afhænger fuldstændigt af den type terræn, du skal vandre i. Så forklar altid salgsassisten om din tur, så han/hun kan give dig den bedste vejledning. Når du har fundet det rette par, skal du sørge for at give dig selv nok tid til at gå dem ordentligt til. Det er også vigtigt at holde dine fødder tørre for at forhindre vabler. Det er en god idé at pakke to eller tre par ekstra strømper, så du kan skifte strømper, hvis du kommer til at træde i vand.

Selvom du måske prøver at undgå, at din rygsæk bliver for tung, er det vigtigt at pakke et nødhjælpssæt, hvilket bør omfatte en antivabelstift, særlige vabelplastre, absorberende materiale som gaze og desinficerende middel. Hvis du får en vabel, skal du handle hurtigt for at forhindre unødvendige forsinkelser og ubehag. Hvis din vabel er bristet og blevet til et sår, skal du rense såret med desinficerende middel, tørre med absorberende materiale og dække det med et særligt vabelplaster. Hvis vablen ikke er bristet, påføres vabelplastret direkte på området. Lad dig ikke friste til at prikke hul på vablen, da du risikerer, at såret bliver inficeret. Hvis du sørger for at huske på disse tips, er du sikker på at få en skøn og vabelfri vandretur næste gang, du skal afsted.