Compeed

Knyster: Alt du skal vide

Knyster: Alt du skal vide Knyster: Alt du skal vide Knyster: Alt du skal vide

Hvad er en knyst, og hvad forårsager den? Alt du skal vide

En knyst er en hård bule på siden af din fod, ved det led, hvor din storetå er forbundet med din fod. Knyster udvikler sig langsomt hen over tid og får storetåen til at pege indad mod de andre tæer.

Hvad er en knyst helt præcist?

Det lægefaglige udtryk for en knyst er hallux valgus. Knyster opstår ved forskydning af knogle eller væv ved leddet, der forbinder din storetå til din fod. Dette led kaldes med et lægefagligt udtryk for metatarsofalangealleddet (MTP-leddet). I dette led mødes den første lange knogle i foden (metatarsal) og den første knogle i tåen (falanks). Forskydningen fører til unormal bevægelse og øget tryk på dette led. Over flere år føre den unormale bevægelse og trykket langsomt til en ændring af knoglernes placering i forhold til hinanden, hvilket får storetåen til at dreje indad. I nogle tilfælde kommer den endda til at sidde hen over tåen ved siden af. Som følge af dette skubbes leddet udad, hvilket giver bulen kaldet en knyst. Den samme tilstand på lilletåen hedder en bunionette eller en “skrædderknyst”.

Hvem lider af knyster?

Anbefalet til dig
Knyster

Hvordan behandler man en knyst?

Kvinder lider 10 gange oftere af knyster end mænd. En faktor, der lader til at fremme udviklingen af knyster, er det langsigtede valg af fodtøj – høje hæle og spidse snuder, som klemmer dine tæer sammen, er sandsynligvis en af årsagerne til, at kvinder oftere lider af knyster end mænd. Inden for nogle fag, hvor man går eller står meget (som sygeplejerske og stewardesser), er der også en større tilbøjelighed til at udvikle knyster på grund af belastningen på fødderne. Hos teenagere opstår der oftest knyster hos piger mellem 10 og 15 år. Knyster hos teenagere er i modsætning til knyster hos voksne dog som regel forbundet med genetisk disposition. Selvom der er flest kvinder, der lider af knyster, kan mænd og drenge også udvikle knyster.

Hvordan føles en knyst, og hvordan ser den ud? 

Knyster ser i starten bare ud som om, at det led, der forbinder storetåen til din fod, buler lidt ud. Hen over tid udvikler udbulingen sig til en reel bule, der kan blive rød og hævet på grund af det øgede tryk på bulen. Bulen kan gøre ondt og din storetå kan blive stiv, hvilket gør det vanskeligt at bevæge dine tæer og gå. På grund af det øgede tryk og friktion på bulen, kan du udvikle vabler på knysten, og hen over tid kan knysten blive hård og danne en ligtorn eller hård hud.

Hvad forårsager knyster?

Der er endnu ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor knyster opstår, men der lader til at være tre forskellige faktorer, der kan fremme udviklingen af knyster.

  • Der er en genetisk disposition til at udvikle knyster i din familie,
  • Du har en bagvedliggende inflammatorisk lidelse, som kronisk leddegigt eller mindre misdannelser på din fod, hvilket får dit led til at hæve og skubbe storetåen ind mod de andre tæer indefra,
  • Tåen skubbes udefra, for eksempel på grund af sko der er for smalle i spidsen, hvilket klemmer tåen.
    Det sidstnævnte er sjældent den eneste årsag til en knyst. Dog er den ofte medvirkende til, at der opstår knyster på fødder, der er tilbøjelige til at at danne knyster på grund af en af de andre årsager.

Hvilke faser er involveret i dannelsen af en knyst?

I starten er knyster små og bliver måske ikke opdaget, men de bliver som regel værre med tiden. Udviklingen afhænger af adskillige faktorer, som dit valg af sko, type af motion samt din vægt. Disse faktorer har direkte indflydelse på trykket på MTP-leddet for hvert skridt, som du tager. Smerten bliver værre, jo større knysten bliver.

En fremskreden knyst er ikke bare smertefuld, den ændrer også din fods udseende. I ekstreme tilfælde kan storetåen ligefrem ligge hen over tåen ved siden af. Der kan danne sig vabler eller hård hud på knysten eller mellem tæerne, hvilket øger det ubehag, der forårsages af selve knysten.

I sidste ende kan knyster føre til en betændelsestilstand i MTP-leddet. Dette kan føre til, at leddet bliver stift, og beskadige brusken i leddet, hvilket giver smerte og gigt.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har en knyst?

Knyster kan kun fjernes ved en operation, men det er sjældent nødvendigt. Hvis en underliggende misdannelse er årsagen til din knyst, er der større sandsynlighed for, at du får brug for en operation. Knysters udvikling og symptomer kan som regel håndteres og behandles med ikke-invasiv behandling. Den bedste metode til håndtering af knyster er at undgå øget tryk på leddet så vidt muligt. Dette kan opnås ved at undgå høje hæle eller smalle sko til fordel for behageligt fodtøj. Beskyttelse ved knysten, som f.eks. ved at bruge COMPEED® knystplastre, giver yderligere komfort. Smerten kan reduceres ved nedkøling eller smertestillende medicin.

Ønsker du at vide om, hvordan du behandler knyster, kan du læse mere her.

Hvornår bør jeg søge lægehjælp?

Hvis du har diabetes, bør du kontakte en læge med det samme, da årsagen til knysten kan være relateret til et diabetisk fodproblem.

Hvis smerten er vedvarende eller så stærk, at det påvirker dine daglige aktiviteter, bør du søge lægehjælp. Du bør også kontakte en læge, hvis tilstanden ikke bliver bedre efter et par uger med hjemmebehandling, eller hvis tilstanden bliver værre.