Gå til hovedindhold
Forkølelsessår
Forebyggelse
Behandlinger

Tips til forebyggelse og behandling af forkølelsessår

illustration of virus

Forkølelsessår, også kaldet herpes eller feberblærer, er grupper af små, væskefyldte blærer. Blærerne er oftest samlet i pletter på læben og omkring munden. Før et udbrud føler man ofte en prikkende fornemmelse eller en stikkende smerte. Så dukker blærerne op, og de brister som regel, væsker, skorper til og forsvinder efter flere dage til to uger. Hvis du ikke behandler dit forkølelsessår, varer det normalt 7-10 dage, men kan blive ved i op til to uger. Selv om der ikke findes nogen kur mod forkølelsessår, kan du kontrollere smerten og udbruddets sværhedsgrad, og du kan fremskynde helingsprocessen.

Hop til:

Oversigt over forkølelsessår

Forkølelsessår er forårsaget af en virus, herpes simplex-virus type 1 (HSV-1). Der findes to typer af herpes simplex-virus: HSV-1 og HSV-2. Førstnævnte er ansvarlig for herpes labialis, en herpes, der sidder omkring munden, oftest på læberne. Denne type herpes er den, der almindeligvis kaldes forkølelsessår eller feberblærer, mens HSV-2 forårsager genital herpes. Generelt er herpes et udslæt i hud og slimhinder og er kendetegnet ved rødme af det berørte område efterfulgt af blæredannelse, som kan briste og dermed føre til skorper.

Forkølelsessår er ikke kun irriterende, men kan også være pinlige med sociale og følelsesmæssige konsekvenser. I ekstreme tilfælde kan det føre til social isolation. Hvis du lider af forkølelsessår, er du ikke alene. Omkring to tredjedele af personer under 50 år er smittet med herpes simplex-virus type 1 (HSV-1), som er den virus, der er ansvarlig for forkølelsessår[1].

I Europa svarer det til lidt mere end 200 millioner kvinder (69%) og 187 millioner mænd (61%). Infektionen er for det meste asymptomatisk, men kan give milde symptomer eller smertefulde blærer.

Cold sore on lip

Kvinde med forkølelsessår på læben

Smitter forkølelsessår?

Forkølelsessår smitter fra de første symptomer til de forsvinder. Fra dag 1-2 er blærerne med forkølelsessår fulde af virus, som spredes gennem spyt, hudkontakt eller ved kontakt med en genstand håndteret af en person, der er smittet med virus.

Du kan sprede virussen, selv om du ikke har nogen tydelige symptomer på forkølelsessår endnu. Det er dog langt mindre sandsynligt, end hvis kontakten sker, når der er et forkølelsessår til stede.

Væsken i blærerne indeholder virus, og derfor er forkølelsessår mest smitsomt, når blærerne væsker. Det første forkølelsessår opstår som regel to til 20 dage efter, at man har været i kontakt med en smittet person.

Hvor længe smitter forkølelsessår?

Forkølelsessår er smitsomme, indtil de forsvinder helt, hvilket normalt tager cirka to uger. Forkølelsessår er mest smitsomme, når der siver væske ud af sårene. Når såret er dækket af skorpe, falder risikoen for at overføre virus betydeligt, men det betyder ikke, at det ikke længere er smitsomt. Din sårskorpe kan gå i stykker, når du spiser eller smiler, og væsken kan løbe ud.

Kan jeg give andre mennesker forkølelsessår?

Forkølelsessår smitter lettere, når du har et udbrud, og der er aktive sår eller blærer på huden. Men herpesvirus kan stadig spredes, selv om der ikke er nogen tegn eller symptomer.

Forkølelsessår er mest smitsomme, når der siver væske ud af sårene.

Sådan bliver du mindre smitsom

Du bør minimere enhver kontakt med sårene. Vask altid hænder efter kontakt med et forkølelsessår for at undgå at sprede virussen fra et sted til et andet, f.eks. øjnene, næsen eller neglene.

Indtil forkølelsessårets blærer og skorper er helt væk, skal du beskytte dig selv og andre mennesker mod smitte. Luft- og vandtætte behandlinger som Compeed® Forkølelsessårsplastre hjælper med at forhindre virussen i at sprede sig til et andet område af din krop og beskytter samtidig andre.

Hvor længe varer forkølelsessår?

Hvis du ikke behandler dit forkølelsessår, varer det normalt 7-10 dage, men kan blive ved i op til to uger.

Når en person først får virussen, opstår der normalt et forkølelsessår inden for et par dage. Tegn og symptomer kan variere, afhængigt af om det er det første udbrud eller et tilbagefald, hvor sidstnævnte har tendens til at være mindre alvorligt. Forkølelsessår kommer ofte tilbage på samme sted som før, og udviklingen af et forkølelsessår forløber typisk i fem faser over en periode på 7-10 dage. De tidlige stadier er de mest smertefulde og følsomme.

Hvordan får man forkølelsessår? - De udløsende faktorer

Når du har fået virussen, forbliver den inaktiv det meste af tiden. Men af og til kan virussen blive genaktiveret af visse udløsende faktorer, hvilket resulterer i et udbrud af forkølelsessår. Der er to slags udløsere:

Knyttet til en personlig tilstand:
  • Sygdom: feber, influenza eller forkølelse
  • Traumer og stress, herunder fysisk belastning og følelsesmæssig stress
  • Træthed eller mangel på søvn
  • Hormonelle ændringer, især fra menstruation eller p-piller
  • Mindre skader som f.eks. revner i læberne
  • Svækket immunsystem på grund af usund livsstil (rygning, alkohol og dårlig ernæring) eller visse lægemidler som f.eks. kemoterapi
Koblet til udendørs forhold:
  • Overdreven soleksponering: sollys og kunstigt UV-lys
  • Udsættelse af huden for ekstreme vejrforhold (varme, kulde eller vind)

Reaktivering af virus

Når du får HSV-1-virus, forårsager det normalt et første udbrud af forkølelsessår. Derefter forbliver virussen i din krop resten af dit liv. Men du får ikke forkølelsessår, når virussen ligger i dvale i kroppen mellem udbruddene. Mange faktorer kan vække virussen, som igen begynder at replikere og sprede sig. Samtidig forsøger immunsystem at bekæmpe virussen, og det resulterer i inflammation (smerte og rødme).

Forebyggelse af forkølelsessår

De fleste af disse potentielle udløsere kan ikke helt undgås eller er vanskelige at undgå. Men du kan forsøge at ændre dine vaner for at mindske risikoen for at genoplive virussen.

Håndtering af stress ved at dyrke sport, meditation og yoga eller simpelthen ved at tage sig tid til sig selv er blot nogle af de måder, hvorpå man kan forsøge at undgå nye opblusninger.

Når årstiderne skifter, kan dine læber meget hurtigt tørre ud og blive sprukne. Det bedste forsvar mod sprukne læber er at fugte dem med en balsam. Hvis sollys udløser dine forkølelsessår, kan en læbepomade med solbeskyttelse (SPF 15 eller højere) være en hjælp.

At kende sig selv godt

At kende og genkende sine triggere er et stort aktiv i håndteringen af udbrud. Her kan det være en hjælp at føre dagbog, hvor du noterer dit stressniveau, de begivenheder, der præger din hverdag, hvad du spiser, hvordan du sover osv. Ved at identificere de begivenheder, der udløser nye udbrud, kan du være proaktiv og forhindre dem i fremtiden.

Hvordan ser begyndelsen på et forkølelsessår ud?

De første tegn på et begyndende forkølelsessår er typisk en prikkende, kløende eller brændende fornemmelse, som regel omkring munden. Derefter begynder der at komme blærer fyldt med væske. Det er værd at huske, at selv om blærer typisk dannes omkring mund og næse, kan de forekomme overalt i ansigtet. De fleste oplever, at forkølelsessår opstår efter bestemte udløsende faktorer, ofte koldt vejr eller stress.

  • Fase 1: Prikkende stadie

    For mere end 85 % af dem, der lider af forkølelsessår, begynder udbruddet ofte med symptomer som prikken, stram og øm hud eller kløe omkring læberne. Denne fase varer 1-2 dage. Oftest opleves den prikkende fornemmelse omkring det område, hvor forkølelsessåret kommer til syne. Området begynder derefter at hæve og blive rødt, og det kan føles smertefuldt at røre ved. Husk, at et forkølelsessår smitter fra det øjeblik, du mærker prikken eller andre tegn på, at et forkølelsessår er på vej, fordi virussen allerede har formeret sig.

  • Fase 2: Blærestadiet

    Inden for 48 timer efter det første stadie opstår der klynger af røde, væskefyldte blærer. Det er resultatet af, at virussen vågner op, formerer sig, og din krop begynder at kæmpe imod. Blærerne begynder at blive fyldt med klar væske. Denne væske er meget smitsom, da den indeholder forkølelsessårsvirus (HSV-1, herpes simplex virus type 1). Hvis blæren brister, frigøres den smitsomme væske, hvilket potentielt kan føre til infektion af andre dele af din krop eller andre mennesker.

  • Fase 3: Væskestadie

    På dag 4 eller 5 af et udbrud brister blærerne som regel, væsker og danner smertefulde sår. Åbne sår er røde og overfladiske. Vær opmærksom på, at forkølelsessår er mest smitsomme i denne periode. De eksponerede og åbne sår vil nu begynde at danne skorpe, når din krop starter helingsprocessen.

  • Fase 4: Skorpedannelse

    Omkring 5-8 dage inde i et udbrud vil du sandsynligvis have udviklet sårskorper. Sårene er tørret ud og har dannet skorper, hvilket forårsager kløe og smertefulde revner. Når blæren tørrer ud uden at briste, har sårskorperne en gul eller brun farve.

  • Fase 5: Helingsstadie

    Den sidste fase af forkølelsessåret er helingsfasen. Når kroppens forsvar har bekæmpet virussen, begynder sårskorperne at skalle af, og forkølelsessårene heler. Prøv at undgå at pille skorperne af, da helingsprocessen så skal starte forfra. For de fleste personer sker helingen mellem 8 til 10 dage efter starten på symptomerne. Forkølelsessår efterlader som regel ikke ar.

woman putting on chapstick

Kvinde i vintertøj smører læbepomade på udendørs.

Kan forkølelsessår helbredes?

Da virussen aldrig forlader din krop efter det første udbrud, kan den ikke kureres, men symptomerne kan håndteres. Op til adskillige timer eller en dag før forkølelsessåret bryder ud, vil du sandsynligvis mærke en prikkende fornemmelse eller kløe omkring læberne.

Compeed® Forkølelsessårplastre kan hjælpe med at forhindre, at forkølelsessår bliver værre, samt gøre skorperne mindre og fremme hurtigere heling; de indeholder aktiv hydrokolloid-gelteknologi, der er udviklet til at helbrede forkølelsessår hurtigt. Da disse plastre er designet til at være diskrete, kan Compeed® Diskret helende plastre til forkølelsessår desuden hjælpe dig med at undgå den sociale forlegenhed[2]. Du kan bruge disse plastre i alle faser af et udbrud. Det generelle princip er stadig: jo før, jo bedre. Compeed® Diskret helende plastre til forkølelsessår hjælper ikke bare dine sår med at hele hurtigere, de lindrer også smerten og reducerer risikoen for smitte fra såret. Ved at udgøre en beskyttende barriere hjælper plasteret effektivt med at reducere risikoen for at sprede virussen til andre mennesker. Disse plastre er påviseligt meget effektive til behandling af herpes labialis, samtidig med at de beskytter dit sår mod eksterne miljøfaktorer.

En anden mulighed er at tage antiviral medicin for at forhindre virussen i at formere sig og dermed forhindre forkølelsessår i at udvikle sig, eller i det mindste reducere deres størrelse og helingstiden. Antivirale midler til behandling af forkølelsessår findes normalt som enten piller eller cremer.

Advarsel til spædbørn og personer med svagt immunsystem

Voksne, der har et forkølelsessår, skal passe på ikke at kysse babyer eller lade babyer røre ved såret af to grunde.

Forkølelsessår er normalt ret harmløse, men de kan blive alvorlige hos mennesker, hvor immunsystemet endnu ikke er fuldt udviklet. Immunsystemet beskytter normalt kroppen mod infektioner. En person med et svagt immunsystem vil sandsynligvis få mere alvorlige infektioner end de fleste andre mennesker. I den sammenhæng kan forkølelsessårsvirussen være farlig for babyer under 6 måneder. Når barnet først er blevet smittet, vil det være tilbøjeligt til at få forkølelsessår resten af livet.

Den samme forsigtighed skal tages med mennesker, der er ramt af HIV (human immunodeficiency virus) og mennesker, der lider af kræft og behandles med kemoterapi. Det er derfor vigtigt at være særligt opmærksom på disse mennesker og tage skridt til at undgå at smitte dem med HSV.

Kilder:
  1. World Health Organization – Herpes simplex virus (January 2017) – https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/herpes-simplex-virus

  2. Karlsmark T et al. Randomized clinical study comparing Compeed® Cold Sore Discreet Healing Patch to acyclovir cream 5% in the treatment of herpes simplex labialis. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2008 Nov;22(10):1184-92. doi: 10.1111/j.1468-3083.2008.02761.x

 
Del

Kan du lide denne artikel?

Bedøm denne artikel, hvis du finder den nyttig.

Relaterede artikler